Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud på produkter, vi allerede elsker og anbefaler! Julegaveidéer - Se alle de bedste tilbud ❯
Bedste navnelapper: Se de bedste navnemærker, navnelapper & klistermærker med navn i 2021

Bedste navnelapper: Se de bedste navnemærker, navnelapper & klistermærker med navn i 2021

De bedste navnelapper er dem der holder til mange ture i vaskemaskinen! Med de smarte tøjklistermærker kan du nemt og hurtigt mærke barnets tøj på vej ud af døren hvis det er glemt. Er barnets tøj mærket med navn, mindsker man risikoen for at det forsvinder i institutionen og pædagogerne vil elske dig for det. Så ved de hvilket tøj der høre til hvilket barn. Her i denne navnemærke guide finder du de mest populære netop nu.

Af Tigerspringers børneguru
Indholdet er opdateret tirsdag d. 23. november 2021 og er oprindeligt udgivet lørdag d. 21. november 2020.

Købsguide

Købsguide til valg af navnemærker

Med de bedste navnemærker er det let at finde barnet tøj i institutionen og dermed mindske stress og jag, når de små skal hentes fra vuggestue og børnehave. Selv børn i skolealderen kan have gavn af navnemærker.

Med navnemærker i god kvalitet er det let at påvise, om det er den rigtige jakke eller det rigtige gymnastiktøj barnet har fat i.

Navnemærker kan sys eller stryges på, på ingen tid og vælger du de bedste navnemærker, så kan de også sagtens holde til både maskinvask og tørretumbling.

3 gode råd du bør følge når du køber navnemærker

  1. Køb navnemærker der kan tåle maskinvask og tørretumbling - Mindre børn går igennem flere sæt tøj om dagen og du har sikkert allerede fokus på at købe tøj, der kan tåle hyppig vask. Men du bør også have fokus på at vælge navnemærker, som kan tåle hyppig vask og selv en tur i tørretumbleren.
  2. Vælg navnemærker der er lette at sætte på tøjet - Når du køber navnemærker, bør du være opmærksom på, hvordan navnemærket skal monteres på tøjet. Nogle kan du nøjes med at stryge på andre skal syes fast. Hvilken løsning du vælger bør afhænge af din håndarbejdsmæssige formåen og dine præferencer.
  3. Et navnemærke bør have kontrastfarver - Det er vigtigt, at barnets navn er let at læse på navnemærket. Det kan du opnå ved at vælge en tydelig skrift, men endnu mere ved at sørge for at tekst og baggrundsfarve er kontrastfarver, så teksten træder tydeligt frem. Sort skrift på hvid baggrund er det letteste at læse.

De forskellige navnemærker

At sætte navn på barnets tøj kan gøres på flere måder end man måske lige skulle tro. Hvilken metoden der er den bedste til netop jeres situation afhænger bl.a. af hvilken type tøj, legetøj eller genstand mærker skal sidde på og ikke mindst om det skal kunne vaskes og for hvor ofte.

De fire forskellige muligheder for at få navn i tøj:

  • Strygemærker - dem der stryges i tøjet med strygejern
  • Klistermærker - de smarte tøjklistermærker der klistres på vaskeanvisningen
  • Tekstilpen - skriv barnets navn i tøjet
  • Tøjstempel - en hurtig og nem måde at stemple navn i tøj

Hvilken mulighed der passer bedst til netop jer vil jeg forsøge at komme omkring nedenfor.

Vælger man f.eks. strygemærker eller klistermærker kan de oftest gøres personlige med egen tekst og motiv.

TIP. Det kan være en rigtig god idé at tilføje et motiv på navnemærket, så det også er let kendeligt for barnet.

Overvej disse spørgsmål og find de rigtige mærker til tøj:

  • Tøjvask - hvor ofte bliver tøjet vasket i vaskemaskinen?
  • Temperaturpåvirkning - ved hvilken temperatur bliver tøjet vasket?
  • Fjernelse af mærke - skal mærket kunne tages ud af tøjet igen, evt. ved salg?
  • Strygning - kan tøjets materiale tåle en tur under strygejernet?

Navnemærker til legetøj, madkasse, drikkedunk mv.

Har man først én gang oplevet at sende sit barn afsted i institution, til en fritidsaktivitet el.lign. og enten madkasse, hue, drikkedunk mv. ikke kommer med hjem - så er man klar til at sætte navnemærker på alt! Tro mig!

Herhjemme brugte vi i starten strygemærker da de holdt længe, men nu bruger vi udelukkende de strygefri mærker med navn, der også gør det muligt for selv børnene at sætte navn på deres ting.

De smarte navnemærker klæber på stort set alle de overflader vi har forsøgt os med. Så hvad enten man ønsker navn på barnets madkasse, drikkedunk el.lign er det muligt. Det er blot vores erfaring, at overfladen helst skal være glat.

Strygemærker til tøj - stryg nemt & hurtigt barnets navn i tøjet med navnemærker til strygning

Vi kender dem nok alle fra vores egen opvækst, strygemærkerne. De er da absolut også en klassiker. Det er de små navnemærkater der stryges fast på tøjet.

De er meget holdbare og tåler en hel del. Metoden er i store træk den samme der anvendes når et print tilføjes et stykke tøj på fabrikken. Man bør dog være opmærksom på om tøjet man vil sætte et strygemærke i tåler den høje varme fra strygejernet.

Fordele ved strygemærker:

  • Tåler op til 60 graders maskinvask
  • Kan syes i elastisk stof, f.eks. strømper
  • Mulighed for personligt design

Ulemper:

  • Kan udelukkende anvendes i tøj af stof der tåler strygning
  • Kan ikke fjernes fra tøjet igen
  • Kræver et strygejern for at kunne fastgøres
  • Kan ikke bruges til sko og støvler

Sådan stryger du strygemærker i tøj

At stryge navnemærker i tøj er bestemt ikke svært. Det kræver blot et varmt strygejern og lidt teknik, der hurtigt falder på plads efter første strygning. Husk nu at tjekke om tøjet tåler varme fra strygejern inden du begynder!

  1. Slå strygejernet over på bomuld hvis det er en mulighed og slå damp fra
  2. Læg tøjet fladt på et strygebræt
  3. Træk strygemærket med navn af beskyttelsesfilmen
  4. Placer mærket på tøjet der hvor det skal stryges på
  5. Brug tricket fra når man laver perleplader og læg et stykke bagepapir over
  6. Sæt det varme strygejern ovenpå navnemærket og tæl til en 10-15 stykker
  7. Flyt strygejernet og lad tøj, det nye påstrøgne mærke og bagepapir køle af inden du løfter det

Herefter er det blot at tjekke om strygemærket er gået i et med stoffet. Det gøres ved at tjekke om stoffets struktur kan ses igennem. Sidder det ikke ordentligt fast kan du blot gentage strygning - husk bagepapiret, men vær’ kritisk og gør det kun hvis det sidder løst.

Eftersom strygemærker bliver siddende i tøjet kan det at sælge det måske være en udfordring. Læg derfor et nyt strygemærke med bagsiden op ad - stryg - og du har nu et neutraliseret strygemærke der blot er hvidt. Smart, ikk?!

Klistermærker til tøj - sæt nemt navn i tøj med navnelapper med klister på bagsiden

En moderne og smart løsning er de strygefri navnemærker, der blot klistres direkte i tøjet.

Det smarte ved netop klistermærker til tøj med navn er ligeså, at de kan anvendes på flere forskellige materialer. Du kan derfor sætte navn på barnets drikkedunk, vinterstøvler, handsker, hue, madkasse, legetøj osv. Alt hvad der førhen kunne blive væk fra barnet i institutionen, til fritisaktiteter mv. kan nu få påsat barnets navn.

Skal der nævnes blot én ulempe ved de ellers smarte strygefri mærker med navn, så vil det være, at de ikke holder lige så godt som de klassiske strygemærker.

Undersøger man markedet vil de fleste producenter af klistermærker til tøj med navn love en holdbarhed på op til 30 vaske med 40 grader.

Fordele ved klistermærker til tøj med navn:

  • Kan klistre på de fleste overflader (tøj, legetøj, sko, madkasse mv.)
  • Kræver ikke et strygejern
  • Kan let fjernes igen hvis tøjet, legetøj mv. skal sælges
  • Mulighed for tilpasning af navnemærker
Ulemper:

  • Kan smitte af ved længerevarende kontakt med creme, sved og fugt
  • Kan ikke klistre på stof der giver sig (sæt i nakken el. på vaskeanvisningen)
  • Begrænset holdbarhed (vejl. 30 vaske v. 40 grader)

Sådan sætter du navnelapper med klister i tøj

De smarte tøjklistermærker sidder bedst på stof, men kan fint klistres på alle overflader. Man finder hurtigt ud af om det vil sidde fast.

Skal klistermærket med navn sidde på legetøj - kan det med fordel sættes et sted hvor barnet ikke naturligt berører legetøjet. Det kunne f.eks. være under en bil.

Skal tøjklistermærket sidde i tøj - bør man sætte det på labelen i nakken eller på vaskeanvisningen på indersiden af tøjet.

Skal navnemærket med klister sidde på regntøj eller gummistøvler - kan det med fordel sættes på indersiden af gummistøvlens top. I regntøj bør det sættes på vaskeanvisningen eller i nakken på en label.

  1. Fjern navneklistermærket fra arket
  2. Sæt mærket det ønskede sted
  3. Kør tommelfingeren over hele mærket for at sikre at der ikke gemmer sig luftlommer under mærket

Jo flere strygefri tøjmærker du bestiller af gangen, desto billigere bliver prisen pr mærkat.

Tekstilpen til tøj - vaskbar tusch til at skrive i barnets tøj

Med en tekstilpen kan man skrive navn i tøj. Det giver ofte et mindre elegant udtryk end brug af f.eks. strygemærker og strygefri navnemærker for den sags skyld.

En tekstilpen er kort fortalt en tusch, der gør det muligt at skrive på tøj.

Fordele ved en tekstilpen:

  • Påfør / skriv navn i tøj uanset om der er en tilgængelig label eller vaskeanvisning
  • Du kan skrive hvad som helst

Ulemper:

  • Begrænset holdbarhed da den med tiden tørrer ud
  • Mindre elegant og flot finish end alternativerne (f.eks. strygefri mærker med navn)
  • Svært at fjerne hvis tøjet skal sælges

Navnestempel til tøj - tøjstempel med barnets navn

Et navnestempel er et stempel til tøj, der gør det muligt at stemple barnets navn direkte i stoffet.

Man kan købe et navnestempel med en fast tekst eller med mulighed for selv at sammensætte de ønskede bogstaver under stempelpuden.

Der er ingen tvivl om, at et tøjstempel er en god løsning på niveau med f.eks. strygefri navnemærker. Det går hurtigt og det holder faktisk dobbelt så lang tid som de andre typer af navnemærker.

Fordele ved et navnestempel til tøj:

  • Hurtig løsning
  • Begrænset holdbarhed (vejl. 60 vaske v. 30 grader)

Ulemper:

  • Man har ikke de store mulighed for tilpasning af stemplets design
  • Svært at fjerne fra tøjet hvis det skal sælges eller nedarves

3 ofte stillede spørgsmål om navnemærker

Kan tøjklistermærker smitte af?

Ja, tøjklistermærker kan smitte lidt af hvis de kommer i kontakt med fugt. Vælg evt. strygemærker eller laminerede mærket i stedet.

Hvorfor falder tøjklistermærker af i vask?

  • Har du sat klistermærket oven på et mærke i tøjet, f.eks. vaskeanvisningen eller i stoffet? Det bør sidde ovenpå et mærke.
  • Har du vasket tøjet inden 48 timer efter mærket er sat i tøjet? Der bør gå mindst 48 timer fra at mærket er sat i tøjet - til den første tur i vaskemaskinen.

Klistermærkets lim skal have mulighed for at virke førend tøjet vaskes. Mærket bør ej heller siddet på et stykke stof der strækkes når barnet bevæger sig. Sæt det derfor i nakken direkte på tøjet.

Hvor længe holder navnemærker?

Følg anvisningerne og brug mærkerne korrekt, så holder de rigtigt længe - selv til flere ture i vaskemaskinen.

Artiklen er skrevet af • Tigerspringers børneguru
Skriv til Kristina

Kristina er den perfekte mor, spørger du os! Der er absolut ingen tvivl om, at hun har et kæmpe produktkendskab når det kommer til babyudstyr, legetøj mv. qua hendes rolle som mor til sine egne to børn.

Bedøm denne artikel
101 stemmer, gennemsnit: 4.5 / 5